onsdag den 8. september 2010

Dilemma! Råd søges!

Dette blog indlæg skriver jeg fordi jeg er lidt i et dilemma. Jeg ved sådan set ikke hvad jeg skal gøre og jeg vil rigtig gerne høre nogle meninger eller råd!! Jeg er nemmelig ikke helt sikker på at jeg er havnet i den rigtige familie. Nogle gange er jeg helt overbevist om at jeg vil skifte familie og  så sker der noget godt og så vil jeg pludselig godt være her. Når jeg siger ' her ' mener jeg i denne familie! For selve machala er super skøn og jeg har fået nogle rigtig gode venner i skolen.  Jeg for stress af den måde norma er på, hun er ligesom bare ikke rigtig hjem og trøst for mig. Hun er for striks i forhold til hvor længe jeg må være ude og det siger pascal også som jeg snakkede med i telefonen idag. Pascal var i her i familien 2004. Han siger at hun er ret streng med tiderne men aligevel synes han ikke han kunne have fået en bedre familie... Han sagde at han var en af de eneste studenter det år der ikke skiftede familie.  Nå... Men da han var her boede to af børnene også hjemme. Jeg tror altså virkelig det gør en forskel om man har søskende eller ej. Det er ligesom om at norma og willer lige er 4-5 år for gamle til at have en student.   Jeg snakkede også med en anden udvekslingsstudent der hedder allison. Hun er flyttet fra sin familie i torsdags og bor nu hos repræsentanten her i machala. Hun sagde at hun kedede sig i sin familie. Jeg synes ellers hendes familie lød hel rigtig. Hun havde et stort værelse, en computer, flere søskende og en af dem er på hendes egen alder. Problemet var bare at hun ikke var glad der.  Mit problem er lidt det samme. jeg er ikke så glad i denne familie. Jeg har kun to forældre som stortset altid er i restauranten og så om aftenen pludselig trækker mig med til onklens kusines fødselsdag. Det er ligesom bare ikke et hjem. Jeg har brug for at bo et sted hvor det er mennesker i huset. Hvor der er jævnaldrende som jeg kan være sammen med og vigtigts af alt lære af.  Jeg ved ikke hvad norma og willer forventer af mig, jeg har ingen søskende jeg kan kopier og jeg kan ligesom ikke spørge! Jeg ville sagtens  fortsat kunne bo her hos Norma og Willer, og jeg ville også have det godt nok. Fødselsdags festerne er jo egentlig meget hyggelige, jeg ved at Norma har planer om at tage mig med til Gayaquil ( den næststørste by her i Ecaudor) som alle siger er fantastisk smuk, hun har også spurgt mig om jeg vil med til USA på et tidspunkt, og jeg møder faktisk rigtig mange spænende mennesker når jeg sidder i restsuranten og spiser. Jeg har blandt andet mødt en pige, som gerne vil med sin familie til galapagos i år. Hendes familie er ret gode venner med min familie så måske kunne det blive aktuelt at vi tog til galapagos allesammen..!!! Pleassss!! :) hun nævnte det ihvertfald for norma og jeg tror godt det kan blive en mulighed :) så på sin vis har jeg det jo meget godt men... Nu har jeg taget det første skridt og sat mig en i flyet og rejst for alt det er trygt og sikkert, nu er jeg her er det så tilsyækkeligt kun at have det godt nok med familien? Jeg har kun ti måneder her i Ecaudor og jeg har altså tænkt mig at få så meget ud af de ti måneder som muligt! Jeg har det super godt i skolen og når jeg er sammen med mine venner, men når jeg er så langt fra mit rigtige hjem i Danmark så er det altså virkelig vigtig at jeg bor et sted hvor jeg føler mig hjemme.  Der er 2 ting der gør mit valg svært. Den ene ting er at påtrods af at jeg ikke har søskende og jeg ikke føler mig så hjemme her, så prøver norma og willer virkelig. De tager mig med til fødselsdage, fester, i centret og Parken med en anden familie i weekenden :) Norma har tilbudt at vi skal tage danselektioner sammen. De vil tage mig med til gayaquil og USA. De sørgede for at jeg kom til læge og fik medicin da jeg var syg... Har haft en rigtig slem forkølelse af en slags de sidste par dage så har ikke været i skole. Willer blev meget bekymret for mig dag jeg en af dagene blev meget ked af det pga. hjemve. Det er mærkelig men det er først nu når jeg er så langt væk hjemmefra at jeg kan mærke hvor glad jer er for det sted jeg bor :) alle de små ting som jeg før tog som en selvfølge, savner jeg virkelig nu.  Ting som at kunne se tv når jeg vil, spise hvad jeg har lyst til, besøge en ven uden at skulle spørge om lov først, kunne lukke min dør og kræve privatliv... Har i ecaudor sender en lukket dør et meget stærkt signal. En lukket dør betyder at peronen er vred eller ked af det og vil være alene. Jo man får privatliv men det er meget ubehageligt for de andre medlemmer af familien.  Ting som at spille bordtennis med min far om aftenen, sidde allesammen og spise slik foran en god film i fjerneren og lign.. Mest af alt savner jeg at skulle smide toiletpapiret i toilettet.... Helt seriøst her skal man smide papiret i en spand ved siden af... Og det er hver gang man har været på toilet.... Jeg lader den ligge her:) 

Udover at norma og willer egentlig er nogle søde mennesker, er det andet Problem at jeg ikke har nogen garanti for at den næste familie bliver bedre. Jeg kan risiskere at havne i en familie hvor jeg heller ikke har nogen søskende, som er endnu mere strikse, og som måske ikke tager mig med nogen steder. Så at flytte familie er altså ikke helt problemfrit!! Udover det har jeg mødt normas og willer venner og familie og har fået et godt til forhold til dem. Så what to dó!!??? Jeg håber virkelig på at få nogle kommentere og hvis nogle har nogle råd så er de mere en velkomne!! Jeg har hørt at der er problemet med at sende kommentarer, men hvis du er intresseret så har mine forældre fundet ud af hvordan man gør, så bare spørg dem! :) :) :)

Mange varme hilsner fra pigen i dilemma :)                     

12 kommentarer:

  1. Kære Nina. Nu er jeg med på din blog. Kunne først ikke finde ud af det, men så lykkedes det endelig.
    Først: du skriver altså bare så godt og levende om dine oplevelser, det er næsten som at være med dig i Equador. Fx dine beskrivelser af fødselsdage og undervisningen i skolen er virkelig underholdende. Det er sjovt at læse om hvordan det hele er så anderledes end her hjemme i effektive efterårs-danmark.
    Dernæst: pyh, jeg forstår virkelig dit dilemma. Du redegør klogt og godt for plusser og minusser, - hvad du kan vinde / risikere / tabe / gå glip af ved det ene og det andet valg. Det er svært! Har du mon nogen mulighed for at få noget at vide om hvilken slags familie du vil havne i, hvis du skifter? Det skal jo gerne være i samme by, ikke? Håber du finder en god løsning!
    Sidst: det er så dejligt at fornemme hvor godt du er faldet til! Jeg glæder mig meget på dine vegne!
    Knus fra Anna Mette

    SvarSlet
  2. Kære Nina
    Tænk at du kan få så godt et indlæg lokket ud af din lille i-touch(?). Du har jo fortalt om familien og dine overvejelser; men der kommer flere nuancer med i denne her beskrivelse. Ting som at Willer bekymrer sig, om dansetimerne, om ture til Guyagil, parken og mødet med andre i restauranten. Måske tager det lidt længere tid at finde charmen og varmen i din familie - måske skal du tage dig rigtig meget sammen og blive venner med Willer og hende skrappenorma, som måske bare passer på dig og ikke har sine børn til at oversætte kultur og sprog. Er Norma og willer i køkkenet? Kan du lære lidt madlavning af dem? Er der noget du kan få del i? Hvad med stofbutikken? Er det deres? Kan du noget der? danselektioner? det lyder da spændende. Hvad kan man danse med sin mama?.Kan du ikke få gang i noget undervisning i spansk. Andre har skrevet om, at det hjælper rigtig meget. Kan du få tilpasset transport til og fra skole, så du kan gå til noget? Er der måske en skolebus i stedet? Hvordan kommer veninderne iskole? Kan du køre med? Kan du gå til noget? Kor? Spansk? Tennis? Tegning? Noget som giver kontakt. Og har du fået spurgt, om du kan bruge computeren? Der kan du da have kontakt via fb. Fortæl dem, at det er vigtigt for unge i dag. Det var det nok ikke bare sidste år. Hvis I kommer til Guyagil er det nok også for at besøge Christina. Mon ikke Christina kunne hjælpe dig med at fortælle mor Norma, at det er vigtigt for dig at kunne være sammen med dine venner - især når der ikke er så mange derhjemme, og når der ingen unge er? Norma er sikkert striks med tider - men hun vil garanteret også gerne gøre det godt for dig, hvis hun forstår, hvad der rører sig i dig. Og det er ikke let at sige alt muligt på et umuligt sprog - men med din sproghjerne, så kommer ordene garanteret poppende som majskorn i mikroovnen, hvis bare der bliver tændt for den.
    Jeg kan stadig godt forstå dit dilemma. Og det kan da også være, at du kommer frem til, at du gerne vil prøve en anden familie. Men kunne du ikke give dig selv og familien en frist - måske resten af september, hvor du giver det en god chance og arbejder på at tage din plads i familien. Læg tanker om skifte lidt på hylden og tag så sagen op igen til oktober og bestem, om du vil noget andet.
    Vi tales ved på Skybe. Knus mor

    SvarSlet
  3. Hej igen.
    Glemte altså at nævne Hermana. Hun kunne måske være en god hjælper til se, om der er en fremtid i familien Gomez for dig - eller om det er nødvendigt at kigge efter noget andet. Det er vel også hende, der kan fortælle dig om andre muligheder? Jo mere du fortæller hende, desto bedre kan hun måske hjælpe. Mange kærlige hilsener mor

    SvarSlet
  4. Hej kære Nina.
    Tak for dit indlæg på blokken, selv om emnet ikke er ubetinget muntert.
    Du har fint fået listet de gode og dårlige sider op i forbindelse med din værtsfamilie.
    Det er klart at det er svært, og er stor ulempe for dig, at familien ikke har egne hjemmeboende børn. Når Norma og Willer så samtidig er travle forretningsdrivende mennesker som ikke er meget hjemme, er det let at forstå dit dilemma.
    Kære Nina, jeg vil, som mor, råde dig til at se tiden an - giv det mindst en måned før du træffer din endelige beslutning.
    I mellem tiden bør du, ( hvad du sikkert også gør), gøre alt hvad du kan for at blive bedre til det Spanske, så du får mulighed for at agumentere og udtrykke dig bedst mulig overfor Norma og Willer. Husk at være positiv og glad når du er sammen med dem.
    Med hensyn til at undersøge mulighederne for at skifte til en anden familie skal du huske på at hvis du henvender dig til organisationen om emnet, er det ret sandsynligt at de som det første tager kontakt til din værtsfamilie. Jeg vil derfor råde dig til at vente med at tage kontakt til organisationen til du er helt afklaret i sagen.
    Jeg er sikker på at hvis du får talt dit problem igennem med Norma, vil hun gøre meget for at prøve at komme dig i møde.
    Husk også Nina at når Pascal som var hos familien for 6 år siden stadig ringer til Norma og Willer så er det altså fordi han har haft et supergodt år sammen med familen Gômez.
    Husk også at alle vores velmenende råd og kommentarer kun er "indput" som du kan tygge lidt på, vælge at synke- eller spytte ud igen.

    Som sagt, giv det en chance - mindst em måned før du for seriøst går ind i at træffe nogen afgørelse.

    PS: Jeg savner også vores bordtennisaftener, vi tager revanche næste år.

    Kærlig hilsen Far.

    SvarSlet
  5. Hm - offentlig debat! Og du ligger bare og sover lige nu. Men jeg synes ikke, du skal vente med at bruge YFU. Det må jo blive Hermana, fordi hun kan tale eng. - og hun skal i første omgang ikke hjælpe dig med at blive flyttet. Først skal hun bare snakke med dig - og hun skal ikke gå til familien før du vil have det! Vil du det, kan hun hjælpe med at få en god snak med Norma og Willer, så begge parter får forklaret sig og I sammen kan finde løsninger og muligheder.
    Snakkes ved i aften/eft. Mor

    SvarSlet
  6. Querida Nina, Muchas gracias por tuoyas cartas.

    Kære Nina, chica guapa!!

    Jeg har læste din blog mange gange, og jeg kan godt forstå, du er i vildrede med din værtsfamilie.

    Men jeg vil nu også foreslå, at du giver familien en chance. Det er vigtigt de har omsorg for dig og også viser interesse for, at du er ung og gerne vil opleve noget.

    At de er strikse med, hvorår du skal komme hjem om aftenen, er nu udmærket, synes jeg. Det er jo også omsorg.

    Hvis du bliver ved med at være ked af at være der, er det måske det rigtige at skifte til en anden familie, men normerne i et helt andet land og kultur vil altid være meget anderledes end i Danmark - også i de andre familier.

    Og at Pascal stadigvæk efter 6 år er glad for sin værtsfamilie siger dog noget positivt.

    Du skriver du har fået gode venner i skolen og har mulighed for at opleve mange spændende steder, og at du savner din egen familie er jo helt naurligt. De savner jo også dig.

    Det gør mormor og jeg også

    Det bedste råd, også fra mig, lær så meget sprog som muligt, så du kan kommunikere med Norma og Willer - og iøvrigt alle andre.

    Alt for nu, skriver snart.

    Saludos afectuosa de Kirsten.

    SvarSlet
  7. Hvordan virker det her? skrev en lang besked som vist er blevet slettet... øv!

    SvarSlet
  8. Kære Nina,
    Hvor er det fantastisk at læse din blog! Man forstår meget bedre hvad det er du går og laver. Det lyder til at du har været rigtig heldig med mange ting. Vennerne, skolen, restauranten, stedet osv, men selvfølgelig er det vigtigt at du har det godt i din base, at selve familielivet fungerer. Du kan også spørge dig selv, om du ville være tilfreds med året, hvis du fortsætter i samme familie. Det er et svært dilemma fordi du ikke ved hvad der venter dig hvis du får en ny familie! Det bedste ville være, hvis du kunne se din nye familie før du flyttede fra din gamle, og før de vidste at du overvejer at flytte. Så ville du have noget at sammenligne med...! Men det kan du højst sandsynligt ikke. Sikke et godt råd ;)

    Jeg savner dig, og hvor er det mærkeligt at tænke på at du lever et helt andet liv på den anden side af kloden!
    Må smutte, men glæder mig til at læse mere!! Knus Freja

    SvarSlet
  9. Kære nina :D
    Vi synes klart det lyder som om du skal overveje at flytte. Du skal være der i ti måneder og så kan du ligeså godt finde et sted du kan lide at være og som føles som et hjem. For sådan et sted kan du helt sikkert finde! Og hvis det så ikke bliver det næste sted så bliver det måske det næste...
    Jeg (Mille) var jo på sprogrejse i 3 uger (ikke det samme men stadig)og jeg ville nok ønske at jeg havde flyttet familie dengang netop fordi jeg ikke havde søskende og ikke snakkede vildt godt med min "mor".

    Men ellers håber vi bare at du får det vildt godt! <3

    Hilsen Mille og Sigrid!

    SvarSlet
  10. Hej Nina.
    Nu kan det være, at jeg også kan skrive til dig her.
    Knus Hanne og John

    SvarSlet
  11. Hej Nina. Nu da din mor har lært mig hvordan, vil jeg også skrive til dig. Mine andre indlæg har du jo slet ikke fået.
    Det er sjovt at se billeder fra dit liv i den anden verden, og det er spændende at læse om din hverdag, og dine overvejelser med hensyn til om du skulle blive eller flytte var jo bare så flotte.
    Vi var til din fars 25 års jubilæum i weekenden og havde det superhyggeligt hjemme hos dem bagefter.
    Kan du nu have det rigtig godt og passe på dig.
    Knus John og Hanne

    SvarSlet